Henrik-Steffens-Vorlesungen Sommersemester 2012
Vom 1. April 2011 bis zum 30. September 2014 war Herr Prof. Dr. Kjetil Jakobsen Inhaber der Henrik-Steffens-Gastprofessur. Studentische Mitarbeiterin war Lena Kainz
Romaner fra virkeligheten
Schriftsteller
Med sin seks binds litterære selvbiografi har Karl Ove Knausgaards skapt litterær sensasjon i Skandinavia. Essayistisk fabulerende og filosoferende, men også detaljert og nådeløst utleverende forteller Knausgaard om oppvekst, dagligliv, kjønn, familie og kunstliv i samtidas Norge og Sverige. «Min Kamp» 1-6 er «en studie ekstremrealisme, en rasende nedsenkning i det daglige, i det hverdagslige, i ydmykelser og sterke fascinasjoner.» I sin Henrik Steffens-forelesning vil forfatteren fortelle om premissene for dette halsbrekkende prosjektet.
Auf Deutsch liegt „Alles hat seine Zeit“ (2005) und die zwei ersten Bände von „Min Kamp“: Sterben (2011) und Lieben (2012) vor.
Defending Open Society in the wake of Terror
Forscherin am Institut für Öffentliches Recht an der Universität Oslo
The relative idyll that is Norway became forever scarred by the atrocities of July 22. 2011. The immediate focus of Norwegian public debate was dominated by the urging, yet impossible question: Why? In search for comprehension, two main perspectives have been formative: Was Anders Behring Breivik’s terror a perverted result of right-wing rhetoric or were his lunatic acts just that – rendering futile any search for political or rational reason? Concern for the limits of free speech has ignited debates in social and other media and among politicians. The Prime Minister used his New Year statement to call for public consideration and action against verbal aggression on the internet. July 22. expressed has actualized not only the enigmatic question of whether and how to take action against hate speech, but also that of ethical or desirable rules for debate – the "meta-debate" – about how to exercise one's freedom of expression within the public sphere. This lecture explores how these debates challenge but also encourage freedom of expression in Norway.
Die Juristin Anine Kierulf ist spezialisiert auf den Bereich der Meinungsfreiheit und Menschenrechte. Zu ihren Publikationen gehört „Freedom of Speech Abridged?“ sowie „Høyesterett og Knut Hamsun”.
Forfatteren og forleggeren. To blikk på norsk litteratur
Verleger
Del 1: Norsk litteratur har de siste tiårene vært i sterk fremgang. Kan noe av suksessen sees i sammenheng med den særegne litteraturpolitikken Norge har ført siden 1960-tallet? Teknologiske og poltiske utfordringer gjør imidlertid fremtiden for det norske systemet usikker. Forlegger Richard Aarø gir en innføring i statlige støtteordninger og norsk bokbransje, og sammenlikner utviklingen i Norge med andre europeiske bokmarkeder.
Del 2: Det er en sterk tendens i norsk samtidslitteratur at forfattere skriver sitt eget liv og tar i bruk sitt eget navn for å gi teksten autentisitet. Hvilke konsekvenser får dette for litteraturen? Når protagonisten bærer forfatterens faktiske navn, berører det også omgivelsene, venner og familie. I boka ”En rekke avbrutte forsøk” (2007) synliggjør Selma Lønning Aarø problemene som oppstår når man skal skrive biografisk. Hva husker man egentlig? Hva er egentlig sant?
Selma Lønning Aarø (geb. 1972) hatte ihr literarisches Debüt 1995 mit dem Roman ”Den endelige historien”, verfasste seither Bücher in einer Reihe von Genres verfasst und war als Kolumnist in Tageszeitungen und Zeitschriften tätig. Letzte Veröffentlichung: ”Vampyrlus” (2012). Sie lebt und arbeitet seit einiger Zeit gemeinsam mit ihrem Eheman Richard und ihren drei Kindern in Berlin.
Richard Aarø (geb. 1967) ist Verlagschef von ”Tiden Norsk Forlag” und war zuvor unter anderem als Journalist und als Redakteur der Fachzeitschrist ”Bok og samfunn” tätig.
Det mørke nettet. Om høyreekstremisme, kontrajihadisme og terror i Nord-Europa
(geb. 1980) ist als Journalist, Blogger und Verfasser von Chroniken tätig. Im Herbst 2011 wurde er zum ”Freelancer des Jahres” für seine Arbeit bezüglich islamfeindlichen Mileus im Internet gekürt.
Anders Behring Breivik ble etter alt å dømme radikalisert på internett, der det i årene etter 2001 har vokst frem et internasjonalt bloggfenomen som forfekter sterkt anti-islamske holdninger, konspirasjonteorier rundt Eurabia og også demografisk panikk. Tenkningen har også et betydelig voldspotensiale, til liks med andre former for høyreekstremisme. Kontrajihadismen har fått flere organisatoriske avleggere - som English Defence League og SIOE. Den har dessuten påvirket høyreradikale partier i flere europeiske land. Øyvind Strømmen gav i november 2011 ut boken "Det mørke nettet", og vil i sitt foredrag presentere noen av røttene til den kontrajihadistiske ideologien.
En medierevolusjon under sensur? Om tidsskrifter, perspektivmangfold og dristige meninger i dansk-norsk offentlighet midt på 1700-tallet
ist Dozentin für Ideengeschichte der Universität Oslo. Ellen Krefting arbeitet mit einem interdisziplinären Projekt über Zeitschristenmedien und den Aufstieg der Druckpresse in Dänemark und Norwegen zwischen 1720 und 1814. Krefting hat auch mit früher, französischer Zeitschriftengeschichte gearbeitet und hat eine Reihe von Arbeiten üner französische Philosophie des 16. und 17. Jahrhunderts publiziert. Seit mehreren Jahren ist die Redaktionsmitglied von ”Arr. Idéhistorisk tidsskrift”.
Innlegget vil vise hvordan tidsskriftmediet ble introdusert i eneveldet Danmark-Norge på 1700-tallet, under svært strenge sensurbetingelser. Jeg vil særlig legge vekt på hvordan den internasjonale og teatrale Spectator-formen eksperimenterte med ulike modeller for offentlig samtale og debatt. Dette var også en tidsskriftform som gjennom sin lekende form kunne formidle politisk radikale og kritiske tanker, som synes å gå under sensurmyndighetens radar. Hva forteller det om forholdet mellom enevelde og offentlighet på 1700-tallet?
Biopolitik
Künstler
Ramberg beschäftigt sich hauptsächlich mit Installationen, Fotomanipulationen und Performances und versucht so, seiner Idee von Freiheit und sozialem Leben Ausdruck zu verleihen. Sein Betätigungsfeld ist vorwiegend der öffentliche Raum mit Ausgangspunkt im vorgefundenen sozialen und historischen Material. In Deutschland wurde Ramberg erst 2005 durch ein breiteres Medienecho bekannt: Am 26. Januar 2005 installierte der Künstler auf dem Dach des Palast der Republik in Berlin mehr als sechs Meter hohe neonbeleuchtete Buchstaben, die das Wort ZWEIFEL bildeten. Der Schriftzug war Teil des Projektes Palast des Zweifels. Ramberg wollte mit diesem die Diskussionen um den Palast fördern und mit dem Diskurs um verloren gegangene Utopien, dem Suchen nach neuen Perspektiven und Identitäten verbinden.
Im Oktober 2006 nahm Ramberg an der Biennale von São Paulo in Brasilien teil, 2007 war er im Nordischen Pavillon auf der Biennale in Venedig vertreten.
Den nordiske velferdsstaten som utfordring til økonomisk teori
Professor für Wirtschaftswissenschaften Universität Oslo, Forschungsleiter Centre of Equality, Social Organization, and Performance (ESOP)
Den sterke økonomiske utviklingen i de nordiske landene stiller økonomisk teori overfor en test den ikke består. Kalle Moene gjør følgende tankeeksperiment: Et representativt utvalg samfunnsøkonomer skal bli enige om en liste med punkter som må oppfylles for å få en god økonomisk utvikling. - De nordiske landene vil bryte med en rekke av disse punktene.
Lønnsforskjellene er for små, skattene er for høye, offentlig sektor er for stor, velferdsstaten er for stor og fagforeningene er for sterke.
Likevel er det få land i verden som slår de nordiske landene når det gjelder lav ledighet, vedvarende høy økonomisk vekst, stor omstillingsevne, stor evne til å ta ny teknologi i bruk og effektiv offentlig sektor. Kan nordiske erfaringer forklares innenfor rammen av ordinær økonomisk teori eller må man forandre grunnleggende antakelser om aktøratferd og insititusjoners virkemåte?
Karl Ove Moene ist Professor der Wirtschaftswissenshcaften an der Universität Oslo. Er ist als ein origineller Denker, guter Vermittler und für sein Engagement bei gesellschaftlichen Debatten bekannt. Er leiter das „Center of Equality, Social Organization and Performance (ESOP)“ an der Universität Oslo.
Die Dramaturgie des Justizirrtums. Über die Konstruktion falscher und fiktiver Schilderungen vor Gericht
Professor für Literaturwissenschaft, Universitetet i Bergen
Arild Linneberg ist Leiter eines interdisziplinären, internationalen Projektes zur Bedeutung von Aussagen und Rhetorik vor Gericht, nicht zuletzt mit Hinblick auf Justizirrtümer. Er wird sein Projekt präsentieren und seinen Vortrag dabei auf bekannte norwegische Justizirrtümer und auch auf mögliche Justizirrtümer wie dem Torgersen- und dem Treholt-Fall basieren.
Arild Linneberg ist ein unorthodoxer Forscher, der neue Wege der Literaturwissenschaft erprobt. Er arbeitet mit einer gesellschaftlichen Perspektive auf Literatur und literarische wie rhetorische Analysen sozialer Phänomene. Er ist Verfasser von ”Norsk litteraturkritikkens historie 1848– 1870” und hat etliche Hauptwerke T. W. Adornos ins Norwegische übersetzt. Neuestes Buch: ”Tolv og en halv tale : om litteratur og lov og rett” (2007).
Den "ærlige" tekst
Schriftsteller und Rektor der „Forfatterskolen“ in Kopenhagen
Kan tekster være "ærlige"? Eller er det noget, det er forbeholdt mennesker at være?
Hvoraf kan man evt. se "ærligheden"? Er det et spørgsmål om kontekst, eller kan man se det i selve teksten? Er "ærlighed" et ubrugeligt begreb til bedømmelse af tekster?
Medialisierung/Verhandlung Arktis/Europa.
Johan Schimanski – Dozent für Literatur an der Universität Tromsø
Die Rückkehr der österreichisch-ungarischen Polarexpedition im September 1874 entwickelte sich in der bürgerlichen Zeitungswelt und Festkultur rasch zu einem Medienereignis, über das Bilder der Arktis ebenso wie nationale und lokale Identitäten verhandelt wurden. Die Empfänge und die Medienberichterstattung in Bergen, Hamburg und Wien bilden den Ausgangspunkt für eine Analyse der politischen, medialen und ästhetischen Kulturen der 1870er Jahre.
Norsk fredsdiplomati. Hvorfor?
Montague Burton Professor für Internationale Beziehungen an der London School of Economics (LSE) und Forschungsleiter, Norwegian Instititute of Foreign Affairs (NUPI)
Neumann tar utgangspunkt i diplomatiets begrep om tredjemannsroller og drøfter Norges såkalte fredsdiplomati som et eksempel på dette. Del en av paperet sporer institusjonaliseringen av norsk fredsdiplomati. Her er spørsmålet hvordan fredsdiplomati går for seg. Del to tar for seg foreliggende forklaringer på hvorfor Norge bruker ressurser på dette. Opp mot foreliggende forklaringer, som legger vekt enten på et ønske om å fremme verdensfred eller å profilere Norge i verden, og særlig i forhold til stormaktene, foreslår Neumann av vi tenker på norsk fredsdiplomati som smøring av statssystemet. Norge er et lite og rikt land med en sterk interesse i at den nåværende økonomiske og politiske orden forandres minst mulig og saktest mulig. En av måtene å bidra til dette på, er ved å forsøke å bilegge konflikter før de får for store, og potensielt systemforandrende, ringvirkninger.
Det kompromitteret sublime. Danske landskabsbilleder og deres nordiske Anden
Professor für Kunstgeschichte an der Universität Aarhus
Fænomenet landskab, både i og uden for billedkunsten, kan især opfattes som en nordeuropæisk foreteelse. Det var i Sydtyskland, Flandern og Holland, at man i 1400-1600-tallet viede landskabet særlig opmærksomhed og til sidst gjorde det til et afbildningsværdigt motiv i sig selv, uden den figurledsagelse, der stadig var uomgængelig i italiensk maleri. Senere, med romantikken, rykkede landskabets tyngdepunkt yderligere mod nord i Europa, idet Skandinavien med sine sublime ødemarker fik status som en slags landskabets urmoder.
I dette foredrag skal jeg fokusere på en nation, der står atypisk i denne myte om de uberørte nordiske vidder, men alligevel lukrerer på den: det diminutive Danmark. Hvordan gøres landskabet til et centralt nationalt motiv i et land, der gennem 1800-tallet oplevede en serie sviende terrænindskrænkninger, med tab af Norge og Slesvig-Holsten, men som fortsat tærer på et nordisk kolonialt bagland i form af Grønland, Færøerne og til dels Island? Med cases, der rækker fra den danske "guldalder" og Skagenskolonien over Rudes pastoraler i Folketinget til Per Kirkeby og Olafur Eliasson, skal foredraget indkredse en landskabskultur i billedkunsten, der konstant længes mod det jomfrueligt uberørte, men ofte ender ved noget mere prosaisk og kulturelt forbrugt.